At vandre i takt : om paraders og processioners rituelle betydning

I artiklen rettes opmærksomheden mod to forhold. For det første foreslås en typologisk skelnen mellem parade og procession og der argumenteres for, at de har baggrund i to forskellige religionstyper. Mens processionen hidrører fra by- eller arkaisk religion og forudsætter templet og offerinstitutionen som religionens omdrejningspunkt, er paraden knyttet til jæger-samler-religion, men får en renæssance i kosmos- og globalreligion. For det andet inddrages en forskningstradition inden for ritualstudier, som underligt nok ikke har spillet nogen fremtrædende rolle i den antropologiske og religionsvidenskabelige ritualforskning, men til gengæld er betydningsfuld i den sociologiske litteratur. Der argumenteres for, at der i denne tradition ikke alene ligger et betydeligt potentiale for at forstå ritualers socialt positive (og lejlighedsvis negative) betydning, men også deres basalbiologiske grundlag. Det forsøges at underbygge den durkheimske grundopfattelse af kultur, samfund og religion med et biologisk primatologisk fundament. Heri ligger ingen kritik af Durkheim; men derimod en udvidelse og underbygning.