Spil / computerspil

Atelier Shallie - alchemists of the Dusk Sea


Beskrivelse


Rollespil. Hjælp de to kvindelige alkymister med at få vandet tilbage til deres hjemegn. Forbedre deres alkymistiske evner, så de kan udvikle helbredende drikke eller lave våben, der kan hjælpe dem under og efter kampene mod fjenderne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. maj 2017

af

af

Jacob Kobbernagel

d. 8. maj 2017

Vandressourcerne er ved at slippe op, så de to unge heltinder Shallistera og Shallotte forsøger at finde en løsning, der kan få vandet tilbage. Japansk rollespil som handler om at udforske og udvikle sin karakter. For især piger der kan lide japansk rollespil og manga/animé. Fra 13 år.

De to hovedpersoners historier foregår i starten i forskellige spor, men deres veje krydses efterhånden. Efter introen vælger man at følge en af dem. Pigerne har alkymistiske evner og blander ingredienser, til mixturer de kan bruge til at styrke deres evner i kamp. De turbaserede kampe styres via et avanceret kampsystem med mange detaljer. Spillets opgaver bliver oplyst undervejs, efterhånden som de gamle bliver løst. Musikken og det grafiske udtryk bidrager til at give spillet et stille poetisk præg.

Der er meget dialog, man skal trykke sig gennem, men der fortælles en spændende historie undervejs. Det er derfor bedst egnet for den tålmodige spiller, der ikke kræver non stop action. Det er især sjovt at indsamle ingredienser, lave blandinger og forfine opskrifterne så resultatet bliver endnu bedre og således udvikle figurerne yderligere.

Der er mange spil i Atelier-serien. Det seneste, der er tilbudt bibliotekerne er fra 2013: Atelier Ayesha - the alchemist of dusk. Oplevelsen i det nye spil er mere afslappet, da tidsfaktoren er fjernet.