Bøger / skønlitteratur / digte

Atropa Belladonna


Beskrivelse


Prosalyriske digte om forskellige livsformer i en gudløs, hæslig verden.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. maj 2016

af

af

Thomas Olesen

d. 24. maj 2016

Til den erfarne læser af poesi anbefales Glenn Christians smukke, hæslige og hallucinatorisk syrede digte om livets og naturens kredsløb.

Prosalyrisk værk i fem dele. Titlen, "Atropa Belladonna", er også kendt som galnebær, der er en plante med dødeligt giftige, men smukke, sorte bær. I de rette doser kan giften give hallucinationer. Er også blevet brugt som skønhedsmiddel i det antikke Rom, hvor giften blev benyttet til at udvide kvinders pupiller. I dette værk mixes døden, det skønne og det hallucinatoriske. Forskellige poetiske subjekter kommer til orde; der er tale om uens livsformer fra plante- og dyreriget - fra det amorft organiske til en hest og et menneske - som bebor den samme verden. Verden opfattes og beskrives forskelligt, alt efter hvem der taler, men sult, kannibalisme, smerte, voldtægt og meningsløshed er fælles referencepunkter.

Glenn Christian er en af tidens store stemmer. Blandt andet kan fremhæves hans uforlignelige evne til at ændre tekstens udsigelse og skifte perspektiv, fra giftplante til hest m.v. Værket fremstår kompromisløst og er krævende læsning.

Flere samtidige digtere skriver på hver deres måde om naturen. Yngre digtere som Victor Boy Lindholm eller Theis Ørntoft skriver om at leve i en tid, hvor naturen uigenkaldeligt forsvinder. Hos ældre (også samtidige) digtere, som Erik Helger eller Henrik S. Holck, behandles naturen anderledes helligt / mystisk. GCs natursyn synes mere nuanceret.


Kristeligt dagblad

d. 17. feb. 2017

af

af

Martin Gregersen

d. 17. feb. 2017


Weekendavisen

d. 16. sep. 2016

af

af

Lars Bukdahl

d. 16. sep. 2016



Informationer og udgaver