Bøger / faglitteratur / øvelser

Auraens energifelter. Bind 1


Beskrivelse


Gennemgang af auraen og chakraerne, deres funktion, betydning og beliggenhed.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. maj 2006

af

af

Claus Bundgaard

d. 8. maj 2006

Forfatteren, der er mest kendt som new age musiker og komponist, har i mere end tyve år samtidig arbejdet som healer. Hans bog er en grundig gennemgang af kroppens komplekse system af de energipunkter og energifelter, man arbejder med inden for healing og andre alternative kropsterapier. Først beskrives det æteriske legeme, der ligger som en skal eller aura omkring den fysiske krop. Det udgøres af et sammenhængende system af primære og sekundære energipunkter eller chakraer, som i det efterfølgende kapitel yderligere aspekteres ud fra de arketypiske symboler, der knytter sig til de syv primære chakraer, og som især har betydning, når man arbejder med drømme og andre intuitive informationskilder. Det astrale energifelt, som også kaldes følelseslegemet, ligger uden om og rummer personens følelsesliv og religiøse liv. Afslutningsvis præsenteres nogle få åndedræts- og meditationsøvelser, som kan styrke og stabilisere energibalancen. Forfatteren bevæger sig på et højt fagligt niveau, men er samtidig meget omhyggelig og pædagogisk i sin fremstilling af det teosofisk vanskelige stof. Henvender sig primært til healere og andre, der professionelt arbejder med alternativ kropsterapi.