Bøger / skønlitteratur til børn / fantasy

Auraya


Beskrivelse


Fantasy. Den unge kvinde Auraya bliver udvalgt til at blive en af De Hvide, som er fem mennesker, der er gudernes repræsentanter og som bliver udstyret med udødelighed. Auraya bliver begavet med usædvanlige og magtfulde evner, men hun har kun kort tid til at vænne sig til sin nye status, for sort trolddom, krig og ødelæggelse begynder at hærge landet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. juli 2008

af

af

Vera Jensen

d. 24. juli 2008

Bogen henvender sig til læsere af fantasy og lignende litteratur fra 12 år. Bogens forfatter er allerede kendt af fantasylæsere og kræver ingen videre formidling.

Forfatteren er tidligere udkommet på dansk med serien De sorte troldmænd (2007-2008), der ligesom herværende serie er rendyrket fantasy. I begge serier er hovedpersonen en ung kvinde, der har usædvanlige evner og derfor bliver udvalgt blandt mange til at bestride et højt og agtet hverv. I den tidligere serie blev den unge helt ophøjet til magtfuld troldmand, og i den nye serie er det den unge kvinde Auraya, der bliver udvalgt til at være en af De Hvide. De Hvide er en gruppe på fem mennesker, der er udpeget til at være gudernes repræsentanter i landet. De får tildelt gudelignende magt og evner, og de bliver også gjort udødelige. Bogen er uhyre velskrevet og spændende. Plottet er godt, og personerne er spændende og vedkommende beskrevet. Aurayas forhold til drømmevæveren Leiard er interessant at følge, da Leiard ikke tror på guderne og ligeledes er foragtet af disse. Her er lagt op til spændende intriger og politiske og religiøse forviklinger.

Der er heldigvis mange fantasybøger, hvor hovedpersonden er en intelligent, handlekraftig og magtfuld ung kvinde. Her kan nævnes Trudi Canavans serie De sorte troldmænd (2007-2008) og Catherine Fishers trilogi Skorpionens Orden (2005-2006).

En spændende og vedkommende fantasybog med et fængende persongalleri. Bogen vil også kunne læses af voksne fantasylæsere.