Spil / computerspil

Avengers - battle for Earth


Beskrivelse


Actionspil. Kampspil. Aliens invaderer Jorden - og nu er det op til dig og "The Avengers" at redde Jorden! Indtag rollen som én af 20 superhelte fra Marvel-universet. Captain America, Hulken, Iron Man, Thor og mange flere af de kendte figurer. Din Xbox skal have et Kinect-kamera - og du skal kæmpe med dine egne næver!

Emneord


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. dec. 2012

af

af

Finn Christiansen

d. 6. dec. 2012

Xbox 360. Kampspil med figurer fra Marvels superhelte-univers. Styringen foregår via det bevægelsessensitive Kinect-system, hvilket primært appellerer til børn. Det samme gør superhelte-temaet. Sværhedsgraden kan magtes fra 9 år, og det kan den tegneserieagtige vold også. Det er ganske vist et kampspil, men ublodigt og ikke specielt voldsomt. Sproget er engelsk. PEGI: 12 og ikon for vold.

Isoleret set, har vi her et middelmådigt kampspil, der først og fremmest lider under Kinect-styringen, som ikke er helt deltaljeret nok og som derudover gør, at kampsystemet består af for få angreb og kombinationer. Omvendt er dette et af de bedre Kinect-spil og faktisk det eneste kampspil til Kinect. Og dertil kommer, at det bare er fedt at kæmpe som Captain America og Hulken, for bare at nævne et par af de i alt 20 medvirkende Marvel-superhelte. At historien er lettere tåbelig gør ikke så meget. Både jeg selv og mine egne super-poder var rimeligt godt underholdt, men havde samtidig en ærgerlig følelse af skuffelse. Gameplay og kampsystemet er ganske enkelt for simpelt. Grafikken er ellers tegneserieagtig på flotteste vis og lydsiden er også i orden. Udvalget af superhelte er ligeledes mere end godkendt. Spiller man flere sammen, kan man både vælge coop- og versus-modes. Online-spil kræver dog betalingsabonnement på Live-tjenesten.

Marvel-helte har tidligere optrådt i kampspil - men ikke med Kinect-styring.

Alt i alt en blandet fornøjelse. Der er bestemt god underholdning at hente i et stykke tid, men de fleste vil nok køre lidt trætte i styringen inden udlånstiden er udløbet.



Informationer og udgaver