Nobelprisvindende digte, der taler oprigtigt om, hvor grusomt livet er. Anbefales til alle, som kan tåle smuk poesi om eviggyldige sandheder om døden, glemsel og pinsel.
"Det er sandt, der er ikke skønhed nok i verden. / Det er også sandt at jeg ikke er i stand til at genskabe den. / Heller ikke oprigtighed er der, og her kan jeg måske gøre lidt gavn." Sådan står der et sted i efterårsdigtet "Oktober". Den oprigtige stemme taler om eviggyldige, eksistentielle emner som menneskets dødelighed, kroppens forfald og glemsel. Afsættet er både græsk mytologi og den private hovedstol, særligt når der tales om mor-datter relationen: Et sted tages der afsæt i myten om Persefone, hvis liv er spændt ud mellem den beskyttende mor Demeter og dødsguden Hades. At være fanget i en evig kamp mellem en beskyttende mor og en brutal elsker føres videre over i et andet digt med private minder fra et ægteskab: "Jeg er i en seng. Denne mand og jeg, / vi er udspændt i den mærkelige ro / som sex ofte medfører." Oversat af Jens Bruun. Engelsk og dansk version er side om side.
Smuk og klassisk poesi med mange metaforer og indslag af herlig humor, som giver luft til læsningen, som fx her: " 'I piger,' sagde min mor, 'skulle gifte jer / med en der ligner jeres far.' // Det var én bemærkning. En anden var, / 'Der er ingen som jeres far'.".
Andre Nobelprisvindende digtere er Bob Dylan, se fx The lyrics 1961-2012Samlede digte (engelsk) og Tomas Tranströmer, se Samlede digteAndre Nobelprisvindende digtere er Bob Dylan, se fx The lyrics 1961-2012 (engelsk) og Tomas Tranströmer, se .