For alle, der ønsker at få et indblik i sygdommen alzheimer, og hvad den gør ved velfungerende mennesker, der rammes af den. Også for dem, der kan lide en vemodig film om ældre menneskers kærlighed.
Grant og Fiona har været sammen i 44 år, da hun viser de første tegn på alzheimer. Langsomt bliver det værre, og hun lader sig frivilligt indskrive på plejehjemmet Meadowlake. Den første måned må hun ikke få besøg, og da Grant vender tilbage, kan hun ikke kende ham. Hun tager sig af en af medpatienterne, og det er det eneste hun går op i. Grant giver hende plads, som hun engang gjorde det for ham, da han forelskede sig i en anden 20 år tidligere men kom tilbage til hende. Julie Christie, stadig smuk, spiller fremragende som Fiona, der langsomt mister sig selv. Den canadiske instruktør fik sin debut med denne film, der blev meget fint modtaget. Hun er også skuespiller bl.a. i The sweet hereafter. Gordon Pinset, der spiller Grant med stor overbevisning, er ligeledes canadier.
I 2001 kom der en svensk film, der har samme emne En sang for Martin, ligeledes findes der flere bøger, der skildrer det chock det er, når ens partner rammes af alzheimer bl.a. John Bayleys bog om Iris Murdoch Iris, 1999.
En meget vemodig og tankevækkende film med gode skuespillere og smukke billeder af veluddannede mennesker, der mister overblikket over deres liv. Filmen sætter fint i relief, at det ikke hjælper at være professor i nordisk mytologi, hvis partneren ikke længere kan huske en.