Glem alt om, at vævning kræver god plads og ikke kan tages med på farten. Her lærer du ikke kun at væve uden væv, men også at fremstille dine egne (små) redskaber, bl.a. af en mælkekarton. For alle kreative sjæle, med interesse for vævning, tekstil og/eller snitning.
"Båndvævning, kom godt i gang" er inddelt i 3 dele. I teknikafsnittet (første del) introduceres vævningens grundkomponenter: trend og islæt, søller, skafter, skel osv. samt en ordliste, info om garnkvalitet, hæftning, farvevalg/vikleprøver og trendskæring. Bogens anden del omhandler vævning på spjældvæv, væveramme og lændevæv inkl. opsætning, efterbehandling, afslutninger og fejlsøgning. Afsnittet indeholder også mønstre på bånd med bl.a. tern eller prikker, samt billedvævning med bjergmotiv og opskrifter på grydelapper, viskestykker, laptop-sleeve m.m. I sidste del kan du lære at fremstille dine egne redskaber af træ og karton. Du får brug for garn, skelkæppe og skytter samt evt. karton, træ, værktøj og spjældvæv. Kerstin Neumüller er tekstilhåndværker og har også udgivet bøger om farvning med indigo og synlige tekstil-reparationer på svensk.
Super inspirerende bog med smukke fotos af enkle, men smagfulde kreationer. Giver både lyst til at væve og snitte.
Er du interesseret i tekstil og farver er VikleprøvemanifestetTråd på væv=The yarn winding manifesto vildt inspirerende, og i Tråd på væv lærer du alt om opsætning af vævEr du interesseret i tekstil og farver er Vikleprøvemanifestet=The yarn winding manifesto vildt inspirerende, og i lærer du alt om opsætning af væv.