Babi Jar

Vi ved, at når nogle krigsbøger forekommer ubehageligt anmassende, skyldes det enten kunstnerisk uformuenhed eller manglende menneskelige kvaliteter hos forfatteren. Og når Kuznetsovs dokumentarroman om Kiev under to års tysk okkupation virker usædvanlig indtrængende skyldes det både dens stadige appel om, at dette må aldrig mere kunne finde sted og forfatterens høje kunstneriske og menneskelige standard. Stilen er ganske ukunstlet, bogens indhold ligesom udelukker enhver form for æsteticisme. Kuznetsov var tolv, da tyskerne kom, fjorten, da de trak sig tilbage, i de to år blev Kievs indbyggertal formindsket til en fjerdedel ved deportationer og henrettelser. I kløften Babi Jar henrettedes over 200.000 mennesker. Kuznetsov hører til de allermest lovende af de unge sovjetiske forfattere, vi kender ham allerede fra den vidunderlige sibiriske novelle Selenga i samlingen Ny russisk prosa fra 1964.

Læs hele vurderingen