Sofia gør alting forkert, synes hendes familie. Hun er skilt to gange, arbejdsløs og bor hjemme hos sin mor. Hun er også plejemor til en lille pige. En dag flytter den ene af hendes eks-mænd ind i huset ved siden af. Letlæst historie til læsesvage unge og voksne.
Sofia på 40 bor hos sin mor og morens nye mand i England. Hun vil gerne have styr på sit liv. Hun vil gerne adoptere sit pleje-barn, og hun vil gerne arbejde, så hun kan få råd til sin egen bolig. Sofias familie kommer fra Pakistan, og de synes alle sammen, at hun skal skynde sig at blive gift igen. Men det har Sofia ikke lyst til. Hendes ene eks-mand og hans søn flytter ind i huset ved siden af og samtidig dukker pleje-barnets mor op. Man kan lytte til bogen via en QR-kode. I begyndelsen af bogen er der en liste over personerne. I serien "Læselyst", med lix 17.
Sproget flyder godt, trods det lave lixtal. Det er en romance, men den handler også om skilsmisse, kulturel baggrund, at være arbejds- og boligløs og at have et plejebarn. Man kommer aldrig rigtig ind under huden på personerne, på trods af de mange store dilemmaer. At hovedpersonen kan have et plejebarn forekommer usandsynligt, hendes livsomstændigheder taget i betragtning.
Andre letlæste bøger om kvinder, som er ved at finde sig til rette med livets forandringer, kunne fx være Den lille café i København (Læselyst, udgave med QR-kode) og Hvordan man bygger en enhjørninge-farm (Læselyst)Den lille café i København (Letlæsning)Hvordan man bygger en enhjørninge-farm (Letlæsning)Andre letlæste bøger om kvinder, som er ved at finde sig til rette med livets forandringer, kunne fx være Den lille café i København (Læselyst, udgave med QR-kode) og Hvordan man bygger en enhjørninge-farm (Læselyst).