Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

Babysmølfen

Del af Smølferne

Beskrivelse


Tegneserie. Fire historier med de små blå smølfer: bl.a. om storken der ved en fejltagelse afleverer en babysmølf i landsbyen, om opfindelsen af en boremaskine og om troldmanden Gargamels forsøg på at fange smølferne.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

C.E. Hald (skole)

d. 18. dec. 2018

På forsiden står : Babysmølfen, Altmuligsmølfen, Smølfemalingen og En Lille Smølfefest. Titlerne afslører, at der er 4 historier, i øvrigt først det andet album efter de mange års pause.Smølferne er stadig nogle charmerende små menneskelignende væsener, men det bedste ved dem er nok humoren og den varme, naive menneskelighed, der stråler igennem alt, hvad de foretager sig afeventyr-lignende oplevelser. Alligevel afslører de også mange små menneskeligt selvhævdende træk. I "Babysmølfen" skaber en ny smølf forvirring, da storken! (ved en fejl) afleverer babyen hos dem.Storken henter baby tilbage, men smølferne får småsmølfen igen. Stor glæde. I "Altmuligsmølfen" opsmøl-fer han en boremaskine og borer huller alle (u)mulige steder. Det hævnes! Troldkarlen Gargameler med i de sidste historier, hvor han, som sædvanlig forgæves, prøver at fange smølfer. Tegningerne er i traditionel Peyo-stil, dvs. stribeopbygning i rammer, mange detaljer, karikerede,overdrevne ansigtsudtryk ogbevægelser samt varieret farvevalg. De får smølferne til at leve, trods deres ens udseende.Teksten er nødvendig for handlingen, men ordvalget gør den for svær tilbegynderlæsere. Til gengæld er meningen let at fatte, så efter oplæsning kan albummet billedlæses med udbytte fra 1. kl. Selvlæsn. fra 3.-4. klasse.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Elin Søborg

d. 18. dec. 2018

Tegneserie i farver. 1 lang og 3 korte historier med de kendte og elskede små, blå smølfer. I Babysmølfen afleverer storken ved en fejltagelse en babysmølf i landsbyen. Efter den første panikhar lagt sig bliver alle så glade for den, at de trods alt får lov til at beholde den. I historien om 'Altmuligsmølfen' har han opfundet en boremaskine, som han prøver alle vegne - også på denform, Gammelsmølfens fødselsdagskage skulle have været bagt i. Og i 'Smølfemalingen' og 'En lille smølfefest' forsøger Gargamel forgæves og med et forsmædeligt resultat at få fanget smølferne. Deter historier, der indeholder præcis de samme elementer som de foregående 12 bd. i serien, så en fornemmelse af deja vu kan ikke helt undgås, alligevel er hvert gensyn med det lille smølfesamfundmed sin alfader-skikkelse, dumhed, snuhed, hjælpsomhed, naivitet, skadefryd og øvrige samling af menneskelige dyder og laster fornøjeligt, især for de mindste tegneserienydere, der vil elske dissenye historier. En voksenlæser kunne nok savne lidt udvikling i serien, men jeg tror ikke, det ville falde i god jord hos de inkarnerede fans. Oplæsning fra ca. 4 år og selvlæsning fra ca. 9.


Berlingske tidende

d. 20. nov. 1990

af

af

Jakob Stegelmann

d. 20. nov. 1990



Informationer og udgaver