Bøger / faglitteratur til børn / biografier

Bach og hans tid


Beskrivelse


Tysk og europæisk musikliv i slutningen af 1600-tallet og den første halvdel af 1700-tallet og den store tyske komponists (1685-1750) liv og værk skildres gennem rekonstruktioner af torve, pladser og scenerum.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. okt. 1997

af

af

Vibeke Axelsen (skole)

d. 27. okt. 1997

Denne flotte bog om Bach og hans tid er det første af foreløbig 4 bind i en serie kaldet Musikkens mestre. Den vil være guf for store børn, unge og voksne, der interesserer sig for baroktidens musik. I 29 to-siders kapitler bliver vi taget med på en fascinerende rejse gennem Tyskland, Italien, Frankrig og England. Den røde tråd er Bach og hans liv, men udover at beskæftige sig med denne interessante komponist, bliver vi også præsenteret for den tids og de 4 landes instrumenter, kunst, arkitektur, historie og dagligliv. Bogen er yderst overskuelig. Hvert kapitel er ens opbygget. Det består af en stor, flot tegning med forklarende tekst, der beskæftiger sig med hovedemnet i kapitlet. De øvrige illustrationer, som er fotos, portrætter eller tryk fra samtiden, tjener - sammen med den øvrige tekst - til at uddybe og afrunde behandlingen af emnet. Bogens mange og velvalgte illustrationer understøtter på fornemste vis teksten, som er meget informationsmættet og oplysende uden at være alt for svær at læse. Bagest findes en fortegnelse over Bachs værker samt et navneregister.


Bibliotekernes vurdering

d. 27. okt. 1997

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 27. okt. 1997

Første bind i en ny serie Musikkens verden om baroktidens musikliv. Bogen tager udgangspunkt i Bach og hans liv, men fortæller også om tidens instrumenter, orglets opbygning, operaen, oratorier og passioner, datidens orkestre og mange andre beslægtede emner. Bogen giver et flot billede af baroktiden set fra musikkens vinkel. Bogen tager os med på en rejse gennem Europa i den sidste halvdel af 1600-tallet og første halvdel af 1700-tallet. En anden måde at få indblik i den klassiske musikform og derved lære dens hovedpersoner at kende. Bogen er inddelt i 29 opslag, som er rigt illustreret - fortrinsvis med farvetegninger, og har også en indbydende forsideillustration. I starten af bogen er der opskrift på hvordan bogen bedst kan udnyttes, bagerst er der en oversigt over Bachs værker og et navneregister. Samtidig med dette bind udkommer et bind om Mozart. Bogen kan bruges af unge fra 13 år og er også velegnet til voksne.



Informationer og udgaver