Spil / computerspil

Back to the future - the game


Beskrivelse


Adventurespil. Doc's tidsmaskine, den ikoniske DeLorean, kommer pludselig tilbage til nutiden - uden chauffør! Marty må derfor tilbage til 1931, for at finde Doc. Du skal styre Marty rundt i Hill Valley anno 1931, tale med indbyggerne, undersøge spor og indsamle nyttige genstande.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. juli 2012

af

af

Søren Skøtt

d. 5. juli 2012

Playstation 3. Back to the future - the game er et adventure-/gådespil baseret på filmtrilogien. Spillet er på engelsk og har meget misvisende PEGI: 16 og ikon for vold. Kan spilles fra omkring 12, da sprog og tekst fylder meget.

Spillet indeholder 5 spilbare episoder, der oprindeligt kunne downloades fra Playstation store, men nu er samlet på en disk. Handlingen og spillets opbygning er først og fremmest en nostalgisk tidsrejse for fans af filmserien, hvor man bl.a. har muligheden for at udforske Dr. Emmett "Doc" Browns laboratorium og rejse i tiden. For at opnå fremskridt i spillet skal man udføre bestemte handlinger og løse gåder. Der er adgang til en hjælpemenu med hints, som afslører en række spor til, hvordan man kan løse den næste gåde. Lyden er helt i top, hvor bl.a. Christoffer Lloyd fra filmen lægger stemme til Doc. Grafikken er mindre imponerende.

Der er gennem tiden kommet en hel del af denne type hovedbrudsspil, siden "The detective game" udkom til Commedore 64, - ironisk nok i '86 (udgangspunktet for Back to the future film og spil) - men kun ganske få til Playstation. Det netop udkomne Catherine er bedste bud på en sammenlignelig titel, dog med et mere voksent og originalt indhold.

Fans af filmenes univers vil nyde tidsrejser i DeLorian og mødet med Biff Tannen, mens andre nok mest vil undres over, hvorfor man har valgt at samle disse små downloads på en samlet disk, og de vil næppe finde indholdet særlig udfordrende eller underholdende.


Bibliotekernes vurdering

d. 8. okt. 2015

af

af

Finn Christiansen

d. 8. okt. 2015

Adventurespil i klassisk point'n click-stil, som bygger videre på handlingen fra "Back to the future"-filmene. Fra 12 år.

Spillet udkom oprindeligt til pc og Mac i fem episoder i årene 2010-12. Historien, som fortsætter tidsrejse-strabadserne for Marty og Doc, er skrevet af Bob Gale, som skrev og producerede de nu klassiske Tilbage til fremtiden-film. Historien foregår fremme og tilbage i tiden, dog primært i 1931. Den ikoniske DeLorean kommer pludselig tilbage til nutiden - tom! Marty må derfor tilbage i tiden for at finde Doc. Man spiller Marty i tredjeperson og styrer ham rundt i Hill Valley anno 1931, mens man taler med indbyggerne, undersøger spor og indsamler nyttige genstande. Sproget er engelsk.

Selvom spillet har nogle år på bagen, er det stadig meget underholdende. Først og fremmest en sjov historie, som på bedste vis bygger videre på filmene. Der genbruges med passende finesse og respekt. Humoren er intakt, godt hjulpet af fremragende stemmearbejde af bl.a. Christopher Lloyd (Doc) og Tom Wilson (Biff). Grafikken er karikeret på den typiske tegneserieagtige Telltale-facon. Sværhedsgraden er meget overkommelig, men skulle man alligevel gå fast i en puzzle, kan man altid få et par hints. Helt perfekt for casual gamers. PEGI: 16 og ikon for vold. Kan magtes fra 12 år.

Tidligere udkommet Back to the future - the gameThe walking deadThe wolf among us (Playstation 3). Telltalegames har lavet lignende spil, fx The walking dead og The wolf among us primært for voksneTidligere udkommet Back to the future - the game (Playstation 3). Telltalegames har lavet lignende spil, fx og The wolf among us primært for voksneTidligere udkommet Back to the future - the game (Playstation 3). Telltalegames har lavet lignende spil, fx The walking dead og primært for voksne.


Bibliotekernes vurdering

d. 5. juli 2012

af

af

Kim U Kaulbach

d. 5. juli 2012

Wii. Dette wii action-adventurespil er baseret på et af firsernes store biografhit Tilbage til fremtiden. Både unge og ældre fans kan være med i de 5 små adventurespil, hvor sværhedsgrad og hjælpefunktioner kan justeres efter behov. Spillet afvikles ved, at der føres samtaler og udforskes, samt løses opgaver på klassisk peg og klik vis. PEGI rating er 16 år grundet vold, men den er dog af sådan en karakter, at ingen vil blive skræmt. Anbefales fra 12 år, da det kræver et vist engelskkundskab og tålmodighed at gennemføre.

Historien begynder 7 måneder efter filmserien stopper. Hovedfiguren er igen Marty McFly, hvis ven opfinderen Doc er forsvundet. Pludselig en dag dukker Docs tidsmaskine dog op udenfor dennes laboratorium. I vognen er både hans hund Einstein, og spor der sætter Marty i gang med at prøve at opspore Doc. Spillet er flot udført, med pænt animerede hovedpersoner, der tilmed ligner de kendte. Lydsporet er stemningsfyldt med både Docs originale stemme og en god erstatning for Martys, samt filmens originalmusik. Grafikken er ikke fantastisk, men der er noget charmerende retro firseragtigt over de detaljerede miljøer, hvor spilleren skal gå på opdagelse, samle objekter og løse gåder med brug af den velfungerende wiimote.

Spillet kan sammenlignes med Up og den sværere "Tales of monkey island".

Et sjovt familiespil, som kan skabe fornyet interesse for den gamle filmklassiker og måske sætte far og søn i gang, desværre er der ikke mulighed for to spillere.


Bibliotekernes vurdering

d. 8. okt. 2015

af

af

Ole Bisbjerg

d. 8. okt. 2015

Er du fan af "Tilbage til fremtiden"? Spillet fortsætter trilogien med en ny historie, hvor Marty skal redde Doc fra den sikre død i 1931. Der er brug for tidsmaskinen! Tør du? For unge fra 16 år og voksne.

Spillet tager tråden op, hvor film nummer tre sluttede. Doc er forsvundet i 1931 og Marty må igen bruge "Delorean" tidsmaskinen for at redde ham. Historien er tro mod det originale forlæg og er delt i fem episoder, der foregår i hver sin tidsepoke. Gameplay er standard "point-and-click",som man kender det fra mange andre adventurespil. Spilleren styrer Marty, der skal løse små opgaver for at gennemføre banerne og få Doc tilbage til nutiden. De fem episoder har tidligere har været udgivet enkeltvis.

Spil bygget over film er sældent gode, men her er der gjort meget ud af historien, som rammer fint ind i filmenens humoristiske atmosfære og næsten opleves som en rigtig fortsættelse. Specielt de to første episoder er helstøbte. Det generelle gameplay er desværre mere på standard-adventurespil-niveau, hvor spilleren skal pege-og-klikke, samle effekter og løse små opgaver undervejs i banerne. Sværhedsgraden er lav. Grafikken lever ikke helt op til konsollens muligheder. PEGI: 16 med ikon for vold, der dog ikke vil genere danske børn og unge. Sprog: Engelsk. For 1 spiller.

Adventure spil med et humoristisk twist er der ikke mange af, men "Monkey Island 2" (endnu ikke tilbudt bibliotekerne) fra Lucasarts står aktuelt som et af de allerbedste på markedet.