Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Bade i sølv


Beskrivelse


Boris synes, det er skønt at bade i sølv. Emma tror, det er rigtig sølv, hun skal ud at bade i sammen med Boris. Hun bliver først skuffet, da de når frem til stranden, men så viser Boris hende noget, som er helt fantastisk.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. jan. 2015

af

af

Inge Lykke

d. 12. jan. 2015

Emma og Boris vil ud at bade. Boris siger, at de skal bade i sølv. Han kender en strand med blødt sand og glitrende vand. Det tager desværre lang tid at køre derhen. Til børn på 7-8 år.

Emma er en helt almindelig pige, som bor sammen med sin far. En dag kommer hendes ven Boris og spørger, om hun vil med ud at bade. Det vil hun gerne og sammen med Boris' forældre, hund og fugl, kører de af sted. Undervejs stopper de flere gange, fordi Boris' forældre skal noget. Boris og hans familie er tegnet vampyragtige. De er helt hvide i huden, og far og Boris har to store sorte cirkler som øjne. Far har vampyrhjørnetænder, og ud ad hans ene "øje" sidder en orm. Boris er skaldet med et stort ar på issen og har lange klør på fingre og tæer. Hunden ligner en ulv og fuglen en grib.

Hvis man kender lidt til vampyrer, er der rigtig meget humor i tegningerne. Bogen er et godt bevis på, at man kan have det godt sammen, selv om man er meget forskellig.

Andre lette bøger om vampyrer er fx Viktor Vampyr og det store mysteriumFrøken Vampyr og Svend Svovl bogen: Frøken Vampyr. Ordet vampyr nævnes ikke i den nye bog. Kun tegningerne og handlingen beskriver vampyrerAndre lette bøger om vampyrer er fx Viktor Vampyr og det store mysterium og Svend Svovl bogen: . Ordet vampyr nævnes ikke i den nye bog. Kun tegningerne og handlingen beskriver vampyrer.