Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Badedragten


Beskrivelse


Faduma kommer fra Somalia og kan derfor ikke være med når resten af klassen skal lære at svømme. Som muslim må man ikke bade piger og drenge sammen. Det er ikke sjovt kun at være tilskuer til noget, man ønsker SÅ meget, og der er også en løsning, hvis bare..

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. nov. 2004

af

af

Lene Kristiansen

d. 4. nov. 2004

En rigtig fin bog som på enkel og indlevet vis anskueliggør et lille hjørne af alt det, der kan forundre og skabe barrierer, når flygtninge og indvandrere skal integreres i et land med en anden kulturel baggrund. Fadumah kommer fra Somalia, og da svømmeundervisningen går i gang i hendes klasse, får hun et problem. Hun må ikke bade sammen med drengene, kun kigge på. Men lysten er der, hun sniger sig endda til at prøve en badedragt mens de andre svømmer. Lykkeligvis har hallen en ugentlig eftermiddag, som kun er for kvinder, og Fadumah får sin første badetur. Denne gang er det moren, der er tilskuer. Men tingene løser sig ikke med et knips med fingrene, alle Fadumahs kvaler skal gennemleves, angsten for at moderen afviser den seddel, hun får med hjem sammenblandet med bevidstheden om at hun gerne vil noget, hun ikke kan og må. Men faren er, som der står, interesseret i at tilpasse sig så godt som det er muligt, og måske indebærer det også at moren får sin hemmelige drøm opfyldt? Tegningerne af Gitte Spee er søde og enkle med samme blødhed som teksten, og hun er helt klart rundet af "den svenske tradition". Fra 5 år plus oplæsning i indskolingsordningen. Både forfatter og illustrator er nye i Danmark og bogen har vundet en svensk forlagspris.



Informationer og udgaver