Bøger / skønlitteratur / roman

Bag facaden


Beskrivelse


Angela lever lykkeligt med sin perfekte mand, der også er en god far for hendes søn. Det vil sige lige indtil den dag, hvor Jason anklages for at have krænket sin praktikant og snart efter også for voldtægt. Men Angela har sandelig også noget at skjule.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. sep. 2019

af

af

Annemette Schønberg Johnsen

d. 25. sep. 2019

Angela og hendes søn lever sammen med den perfekte mand. Indtil den dag, hvor facaden slår revner og hemmeligheder afsløres, en efter en. Spændingsroman i domestic noir-genren, der ikke mindst vil tiltale kvinder.

Angela har som ung været ude for et voldsomt traume og bor hos sine forældre med sønnen Spencer, indtil hun falder for den charmerende Jason. De gifter sig, køber et skønt hus på Manhattan, og Jason bliver Spencers far. Jason bliver anklaget for at have krænket en praktikant seksuelt, og snart efter også for voldtægt af en anden kvinde. Mens Angela kæmper for at hjælpe sin mand, får læseren mere at vide om hendes barske ungdomsoplevelse. Efterhånden som detaljerne i plottet rulles ud, kommer nuancerne med og læseren holdes i uvished helt frem til slutningen.

Spændende og letlæst roman med mange lag og nuancer på spørgsmål, der rejses omkring begreber som kærlighed, ægteskab, seksuelle overgreb, ærlighed og bedrag/selvbedrag. Hen mod slutningen mister historien lidt af troværdigheden, men spændingen holder. Forfatterens uddannelsesmæssige baggrund, psykologi og jura, fornemmes.

Minder om Kvinden der forsvandt, der er endnu mere udspekuleret ond. Shari Lapena og B.A. Paris er også sammenlignelige. Forfatteren, som for første gang er oversat til dansk, har skrevet en række romaner, serier og enkeltstående, og hun er medforfatter på Mary Higgins-Clarks seneste 5 bøger.


litteratursiden.dk

d. 12. nov. 2019

af

af

Lene Jensen

d. 12. nov. 2019

Spændende Domestic noir-thriller sætter fokus på mænds udenomsægteskabelige eskapader med fokus på den bedragede hustru. Angela er gift med den stenrige økonomiprofessor Jason Powell. Da en kvinde a...


Politiken

d. 11. jan. 2020

af

af

Sophie Engberg Sonne

d. 11. jan. 2020