Bøger / skønlitteratur / roman

Bag slottets mure


Beskrivelse


En ung kvinde, som er opvokset på et engelsk herresæde, lever i skyggen af en uopklaret tragedie, men hendes forlovede vil ikke slå sig til tåls og begynder at undersøge familiens historie.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. apr. 2006

af

af

Kirsten Katholm

d. 25. apr. 2006

Handlingen i bogen rammes ind af en nutidig beskrivelse af hovedpersonen, den smukke Nancy, der lige har indledt et nyt forhold til den rige og charmerende, David Renwick på 35 år. Han vil overraske Nancy med et weekendophold på det smukke slot Ashton, der lige er blevet omdannet til hotel. Men lige her rammes Nancy af hele sin fortid, fordi hun er vokset op sammen med sin familie på dette slot. Nancy fortæller hele sin livshistorie og specielt om forholdet til hendes dominerende farmor. En dramatisk familiehistorie der kulminerede med mordet på hendes mor. Det har givet Nancy mareridt, fordi hun som lille pige oplevede noget forfærdeligt den nat, da moderen blev myrdet. Bogen slutter med, at mordet bliver opklaret, og David siger til Nancy lige inden deres bryllup: "Nu kan du lade fortiden hvile." Forfatteren har udgivet en række underholdningsromaner, og mange er blevet oversat til dansk. Denne udkom på dansk i 1990 i serien Lademann bestsellers og den nye udgave er identisk med undtagelse af forsiden. En underholdende og lidt gammeldags historie i den lettere trivigenre med få skildringer af personer og miljø. Handlingen er ret beskrivende og indeholder ikke den spændende og romantiske historie som indledningen lægger op til.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Birte Thornæs

d. 18. dec. 2018

EA er kendt for at skrive underholdende virkelighedsflugt. Fra 80'ernes agent- og terroristhistorier, er hun her vendt tilbage til kærligheds- og familieforviklinger blandt de (ny)rige på detlandlige Englands godser. Familiehistorien gennem 3 slægtled fortælles fra det første til det sidste kapitel af den unge kvinde, hvis opvækst blev præget af en uhyggelig og uopklaret tragedie frahendes barndom. De dunkle punkter heri skal vække læserens interesse, men vækker desværre også hendes ligegyldighed overfor, hvordan det går de lidet tiltalende og uinteressante personer. Selveopklaringerne fuser af som våde kinesere. De underholdende muligheder i det gamle hus og dets omgivelser udnyttes desværre ikke - kulisserne forbliver anonyme. En dårlig udgave af Barbara Cartland,kunne man kalde denne bog. I EAs agentromaner kunne der være rimelige plot, - her vil det hverken fænge eller underholde.