Bøger

Bag symptomerne og ind til barnet : en guide til viden og muligheder, der går bag om nedsat trivsel og bogstavdiagnoser hos børn og unge
Jeg hader ADHD : børn i en diagnosetid


Beskrivelse


Bogen fokuserer på, hvordan man kan hjælpe børn med bogstavdiagnoser som fx. ADHD og børn i mistrivsel uden medicin men gennem en helhedsorienteret indsats og der gennemgås forskellige terapiformer, der hjælper på forskelligartede symptomer. Filmen følger tre børn fra en specialklasse, hvor lærere og forældre beslutter at deltage i et alternativt behandlingsforløb med fokus på det enkelte barns udfordringer og muligheder fremfor på diagnoser og medicin.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. sep. 2014

af

af

Lis Pedersen

d. 8. sep. 2014

Bogen henvender sig til forældre til og behandlere af børn med "bogstavdiagnoser" fx ADHD og OCD og med andre relaterede symptomer.

Jonna Jepsen, Født for tidligt : en forældrehåndbog, 2007, er leder af Rafaelcenteret, som hjælper børn med disse problemer. Mange for tidligt fødte børn har diagnoser netop inden for dette spektrum. Hendes mål er hjælp uden medicin. Hun beskriver, hvordan neurologiske forhold skaber forskellige problemer for børnene, og hvordan en hverdag i faste rammer kan hjælpe børnene. Det største afsnit omhandler de mange terapiformer, som kan hjælpe børnene. Dette er meget detaljeret, forskellige terapiformer hjælper på forskellige symptomer, og alt beskrives indgående. Herefter følger et afsnit om, hvordan man kan arbejde tværfagligt med børnene, og et interventionsprojekt fra 2 specialklasser beskrives. Dette projekt er dokumenteret i filmen Jeg hader ADHD, 2007, som har været vist på TV2, (+Filmstriben) og som følger med bogen. Sidst er der lister med symptomer på mistrivsel, foreninger og ordliste. Sproget er stramt, nogle steder næsten opremsende, men engagementet hos forfatteren er stort og smittende. Der er enkelte ill.

Der er få bøger med medicinfri behandling som tema, den nyeste er ADHD med succes - også uden medicin, 2012, mens mange andre tager medicin for givet.

Det medicinfri sigte vil tiltale mange, og selv om sproget er tørt, skal bogen nok blive brugt i pænt omfang.


Fagbladet folkeskolen [online]

d. 7. okt. 2014

af

af

Hanne Larsson

d. 7. okt. 2014