Holger Vivike, f. 1910, voksede op på Lolland-Falster hos bedstemor'en (såvel hun som mor'en ugifte), i et fattigt og slidsomt, men varmt hjem, der gav ballast for hele livet. Hans drøm om atblive sømand og besejle verden opfyldes, med sejl- senere dampskibe. Krisen i 30'erne vakte hans politiske tænkning, indtryk af Østen og forholdene i Sovjet, som han anløb med skibe, førte ham tilDKP i 35, og som illegal kurer for Komintern i 37. En større del af bogen er helliget modstandskampen, som HV deltog i i alle årene: »modstandskampen var en udløsning af de energier, der blevundertrykt på arbejdspladserne«. Efter krigen rejsesekretær i DKP, men i voksende opposition til partiledelsen, så han går med Aksel Larsen i SF. Blev MF i 60 »for at forsvare den demokratiskesocialisme«, men går trods sympati - ikke med i VS. Men »Christiansborgs miljø gir skade på sjæl og legeme«, MF'eren er ikke længere folkets mand, men partiets, og han trækker sig - for sent syneshan nu - ved valget i 73.HV har hele livet klaret sig spartansk, en holdning, der gir frihed, også som pensionist ved Mossø. Han viede sit liv til socialistisk revolution, og ser tilbage på detsom frugtbart og positivt. Velskreven bog, med en egen barsk humor, der læses i eet stræk. Ill. med forf.s snapshots.