Bahá'í troen karakteriseres som den yngste af verdensreligionerne. Den begyndte i Iran i 1844 og deles nu af 4-5 mill. tilhængere i 166 lande og 48 territorier. - Den foreliggende bog giver enkort, men let tilgængelig og instruktiv redegørelse for bevægelsens historie, tro, lære, administration og samfundsmæssige virke. Menneskehedens og religionernes enhed er centrale principper, andregår på harmoni mellem tro og videnskab samt uafhængig søgen efter sandheden. Begreber som Guds natur, menneskets sjæl, liv og død samt godt og ondt forklares, og de etiske grundprincipper (herundersynet på familielivet og kvindens ligeberettigelse) skitseres. En kuriositet er omtalen af den særlige b-kalender på 19 måneder à 19 dage (plus 4-5 skuddage); nok så spændende er dog denafsluttende redegørelse om fa-samfundets virke som observatør med rådgivende status ved diverse FN-underorganisatio-ner. - Fremstillingen bygger på officielle vejledninger fra de Nationale ÅndeligeRåd såvel som på'fædrene's skrifter, som der bringes adskillige prøver på. Nogen kritisk holdning skal man derfor ikke forvente, men mange af principperne forekommer umiddelbart tiltalende. -Bogen er ill. med sort/hvide fotografier af b-templer, arbejdssituationer og portrætter m.v., har sagregister og en kort bibliografi. Oversættelsen er til tider lidt stiv, og trykket ikke alt forlæservenligt, men som en kortfattet, men god introduktion til et sparsomt dækket område er bogen velanvendelig i bibliotekerne.