Spil / computerspil

Balan Wonderworld


Beskrivelse


Porten til en magisk verden der blander fantasi og virkelighed, er det mystiske Balan Teater. Børnene Leo og Emma, der døjer med deres tilværelse i den virkelige verden, er kommet til teatret, hvor de måske kan få løst deres problemer. Fra 8 år.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. mar. 2021

af

af

Henrik Schou

d. 15. mar. 2021

Porten til en magisk verden der blander fantasi og virkelighed, er det mystiske Balan Teater. Børnene Leo og Emma, der døjer med deres tilværelse i den virkelige verden, er kommet til teatret, hvor de måske kan få løst deres problemer. Fra 8 år.

Spillet, der er skabt af Yuji Naka (manden bag Sonic the Hedgehog) er et 3D platform-adventurespil, hvor man enten som Emma eller Leo skal gennemføre 12 verdner, baseret på følelser. På hver bane skal børnene finde gyldne statuer og andre skatte. Spillets omdrejningspunkt er kostumer, som der er mere end 80 forskellige af, der giver børnene specielle kræfter. Banerne er opbygget så man hele tiden søger det rette kostume, så man kan nå den næste gyldne status. Der er en del ekstra fyld på banerne, såsom små Quick Time Events eller dyr kaldet "Tims", som man kan fodre og kortvarigt få hjælp af.

Spillet er utroligt flot og charmerende og bliver kun bedre af at man kan spille to samtidig. Det er ikke dybt eller kompliceret og banedesignet er simpelt. Grafikken er lun med masser af farver og charmerende skabninger. Kostumer er ikke noget nyt i denne genre, dem har Mario brugt siden '91, og 80 forskellige virker måske i overkanten, men det er kun en detalje og ikke noget, der trækker ned på den samlede oplevelse. Tekstet på dansk. PEGI 7.

The Jak and Daxter trilogySpyro - reignited trilogyA hat in time, Spyro - reignited trilogy og det danske A hat in time er blot nogle af de mange spil i den samme genreThe Jak and Daxter trilogy, og det danske A hat in time er blot nogle af de mange spil i den samme genreThe Jak and Daxter trilogy, Spyro - reignited trilogy og det danske er blot nogle af de mange spil i den samme genre.


Bibliotekernes vurdering

d. 15. mar. 2021

af

af

Finn Christiansen

d. 15. mar. 2021

Platformspil. Hop ind i denne fantastiske og mystiske musical, hvor du skal hjælpe to børn med at finde balance i deres hjerter. Fra 6 år.

Balan Wonderworld er et platformspil. Du har rollen som de to børn Leo og Emma, som guidet af et magisk væsen kaldet Balan, skal udforske 12 fantastiske verdener. Man vælger én af de to børn, og udforsker dernæst verdenen for at samle genstande nok, så man kan komme videre til nye områder. Undervejs samler man kostumer, som giver dig nye evner i fx kamp. Stilmæssigt minder spillet om en interaktiv musical, hvor væsenet Balan er vært i fortællingen. Spillet er tekstet på dansk.

Dette er et platformspil ud over det sædvanlige, på overfladen i hvert fald. Det er tydeligt, at alle sejl er sat i forhold til at lave et grandiøst børnespil, hvor der ikke er sparet på noget. Fx den flotte, børnevenlige grafik, med animerede sekvenser i høj kvalitet, og et velproduceret soundtrack. Spillet er tilmed tekstet til en lang række sprog, herunder dansk. Det er dog et ret simpelt platformspil, som er plaget af lavt tempo og upræcis styring. Sværhedsgraden er ikke helt i balance med de yngste i målgruppen, så det er momentvis nødvendigt at fx forældre hjælper til. Der er mulighed for co-op, hvor spillet netop opleves klart bedst. Kan magtes fra 6 år med hjælp i de sværeste passager. PEGI: 7 og ikoner for vold og uhygge.".

Lignende er Super Mario Odyssey.