Bøger / faglitteratur / sketches

Ballade i baren - og 25 andre sketch


Beskrivelse


Samling af 26 sketches, både de gode og gamle samt nye. De står opført med stigende længde og sværhedsgrad. Hver sketch er forsynet med oplysning om persontal, stedet og de rekvisitter man med fordel kan bruge.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. juni 1999

af

af

Tove Delica

d. 30. juni 1999

Poul Larsen er en produktiv dramaforfatter for børn og unge. Her har han samlet 26 sketch med de letteste på 1 1/2 side først, de længste på op til 11 sider til sidst. Nogle af sketchene er gode og gamle, andre ukendte, men de fleste vil være nye for børn. Stykkerne befolkes hovedsagelig af typer: sportsidioter, skotter, århusianere, drukkenbolte osv. Vore fordomme bekræftes, men når det sker på en harmløs og sjov måde, gør det jo egentlig ingenting. Replikkerne er rappe og nemme at lære, pointen ofte overraskende og sjov (næsten) hver gang. Sketchene er velegnede til festlige anledninger, kolonier, lejrbål og andre underholdende sammenhænge, men kan også bruges sprogligt i undervisningen. Fornøjelige karikaturtegninger illustrerer bogen igennem. Bogen er en god fornyelse af genren for børn fra 10-12 år. Samtidig med denne udkommer den nemmere samling Blandede bolcher – og 21 andre sketch og i 1988 skrev forfatteren Sytten skøre sketch.


Bibliotekernes vurdering

d. 30. juni 1999

af

af

Lis Mikkelsen (skole)

d. 30. juni 1999

Poul Larsen har mange gode skolekomedier bag sig. Han har også samlet en række sketch på tysk, engelsk og dansk. Til disse sketch føjer sig endnu 26 med indbydende layout. Hver sketch er forsynet med oplysning om personantal, stedet og de rekvisitter man med fordel kan bruge for at forhøje effekten. Sketchene står opført med stigende længde og sværhedsgrad. Niels-Vilhelm Søes muntre, appellerende tegninger illustrerer. Mange af sketchene er gamle kendinge. Sketchen med manden der må holde hovedet på skrå, bøje armen og læne sig bagud bliver her strakt så langt, at jeg tror, tilhørerne vil miste tålmodigheden. Det er svært at koge kraftig suppe på gamle pølsepinde, og jeg synes Poul Larsen driver rovdrift på gamle spejdernumre. Også selv om han i forordet skriver: "Mange voksne vil finde en del af sketchene kendte, men de fleste børn vil opleve dem som nye." Jeg vil ikke kunne bruge bogen i undervisningssammenhæng, men den kan give ideer til lejrskoleunderholdning for mellemgruppen.



Informationer og udgaver