Ballader om vold og ømhed

Episke langdigte med selvbiografiske træk om en ung, usikker mand, der kæmper med sig selv om at finde sin plads i verden. For interesserede i dansk litteratur.

Genudgivelse af Lean Nielsens (1935-2000) digtsamling, der første gang blev udgivet i 1976, nu i Forlaget Gladiators klassikerserie, "Sandalserien". De episke langdigte har selvbiografiske træk og fortæller om en ung dreng, der har svært ved at tilpasse sig og finde sin plads. Uden en egentlig uddannelse stikker han til søs, og vi hører om hans forskellige hyrer på skibe, der fx sejler med mursten og kul, og de sømandsbarer og piger, de her lærer at kende. Han rømmer flere gange på grund af den hårde omgangstone og havner til sidst på ungdomshjem, hvor han til sidst forelsker sig stormende i medhjælperen Gudrun, der venter på ham. I bogens efterord beskrives Lean Nielsens forfatterskab og især den aktuelle digtsamling.

En gribende og rørende tekst om en søgende ung mand, der mangler en fast faderskikkelse i sin tilværelse. Man falder hurtigt ind i den lyrisk/episke stil, der henvender sig ligefremt og direkte til læseren. Efterordets forfattere er kun angivet på omslaget og ikke inde i bogen.

En ny bog i tilsvarende episk stil er Tine Høegs Nye rejsende.

Læs hele vurderingen

Hos Lean Nielsen synes digtningens hensigt at være klar: poesien som direkte middel til at afsløre virkeligheden i dens råhed og brutalitet, afspejlet i dagligdagens sprog. Denne linje følgesda osse i Ballader om vold og ømhed. I lange erindringsdigte - et af digtene fylder næsten 50 sider! -konfronteres læseren med det skrivende jegs/forfatterens problemfyldte ungdom: at møde enarbejdsverden, fyldt af brutalitet og overgreb, flugten fra det ene arbejde til det andet - der cykles utrolig meget i disse digte! - forbundet med »al den angst og ømhed og længsel jeg havde / imig«. Angsten udmøntes i skildringer af vold, ømheden i kærlige erindringer, især om faderen, og længslen skildres i en utrolig masse erotiske møder. De passager hvor længslen fastholdes og brugestil peotisk strukturering af en kaotisk omverden, forekommer mig mest vellykkede. Jeg tror at L. N.'s poesi har muligheder for at nå mange læsere i kraft af det umiddelbare dagligsprog, på trods afden fare der lurer sompoetisk slaphed.

Læs hele vurderingen