Bøger

Balletbogen. Bind 2


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Adda Lykkeboe

d. 18. dec. 2018

Værket blev i 1982 en fortsættelse og delvis afløser for Kragh-Jacobsens: Balletbogen fra 1954. Den kom i ny udgave i 1986 og det er i forhold til denne, jeg vil foretage en sammenligning.Indledningen giver et historisk rids fra 1500-tallet og op til i dag. Overalt er oplysninger ført ajour og der er indført helt nye afsnit, Post modern dance, Ny tysk dans og Ny dans i Danmark, mednavne som Mari Brolin Tani og Rhea Leman. I 1982 og 1986 udgaverne medtoges 86 balletter og i 1992 er der 107. Der er 33 nye balletter, hvoraf kan nævnes "Caroline Mathilde" af Flemming Flindt,"Cry" af Alvin Ailey og "Sange uden ord" af Hans van Manen. 9 balletter er udgået og skal fortsat findes i 1986 udgaven. Som før er balletterne alfabetisk opstillet og handling, trin og musikbeskrives detaljeret. Antal dansere, koreograf, musik, førsteopførelse, antal danske opførelser, scenografi og varighed indleder hver ballet og repertoiret er ført frem helt til forår 1992, ogsåhvad angår illustrationer.Værket afsluttes med koreografbiografier, hvoraf der er tilføjet 11 i forhold til 1986 udgavens 40. En koreograf er udgået og må opsøges i tidl. udg. Værket afspejlerforfatterens indsigt og kærlighed til ballettens verden, og er en håndbog, der vil blive brugt og påskønnet af det store danseinteresserede publikum. Som det er fremgået af det ovenstående, kantidligere udgaver ikke kasseres.



Informationer og udgaver