Bøger / skønlitteratur til børn

Bamse og Kyllings skat


Beskrivelse


Billedbog. Bamse vil hellere grave efter en skat end hjælpe Kylling i køkkenhaven. Da de to venner finder en skat, har de svært ved at dele.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. apr. 2003

af

af

Inger Søndergaard

d. 2. apr. 2003

Her er endnu 2 af i alt 8 små herlige billedbøger, med de elskede figurer fra DR1's børneudsendelser i serien Bamse, Kylling og Ælling på nye eventyr. Denne gang fortæller bøgerne en lille historie om venskab, hjælpsomhed og om at lege sammen. I Bamse og Kyllings skat vil Bamse hellere grave efter en skat end hjælpe Kylling i køkkenhaven. Sammen finder de et sølvhjerte og en kæde, som de har svært ved at dele. Men deres venskab er vigtigere end skatten. I Bamse laver ler vil Bamse rulle på træstammer, og Kylling lave lerfigurer. De opdager, at det er sjovere og nemmere at lege sammen og hjælpe hinanden, og Ælling hjælper til. Historierne er fortalt i tydelige, udtryksfulde og sjove tegninger, hvor de let genkendelige TV-figurer suppleres med de små bifigurer: Pindsvin, Fugl og Egern, der denne gang også har fået venner og selskab af artsfæller. Teksten består kun af direkte tale. Det er mest småpludrende "bamsebørnemonologer" og de velkendte lyde GOK, RAP og thihihi. Bøgerne foregår i et ægte bamseunivers, og i børnehøjde kan de også medvirke til en fornøjelig snak om værdien af venskab, fællesskab og hjælpsomhed. De 2-5-årige vil glæde sig over et gensyn med deres TV-idoler og samtidigt få en sød og vedkommende historie.