Spil / computerspil

Band hero


Beskrivelse


Simulationsspil. Kan du lide at spille sammen med andre? I "Band Hero" kan I spille på guitar, bas, trommer og synge næsten som i et rigtigt popband. Der er 65 kendte hits at vælge imellem. I kan spille både med og mod hinanden og får points efter, hvor gode I er til at ramme melodi og rytme. Måske bliver du en dag den allersejeste "Band Hero" musiker?

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. nov. 2009

af

af

Finn Christiansen

d. 23. nov. 2009

Xbox 360, PS3. Musikspil i den kendte serie fra Activision. Spillet henvender sig i højere grad end forgængerne til yngre børn og familier. Sværhedsgraden er indstillelig fra det helt lette niveau, til det udfordrende for selv de meget øvede. Kan magtes fra 7 år. Sproget er engelsk. PEGI: 12+ samt ikon for grimt sprog.

Guitar hero-spillene har efterhånden mange versioner på bagen, og selvom guitar-konceptet er udvidet med bas, sang og trommer, så er der ikke meget fornyelse fra version til version. Det er der heller ikke denne gang - og man kan med rette være lidt skeptisk på forhånd, om der er reel værdi i nærværende spil. Spillets grafik, gameplay og instrumenter ligner sig selv. Forskellen ligger i udvalget af sange. Hvor de tidligere versioner primært har drejet sig om tungere guitar-rock - i øvrigt til glæde for mange - så er her en samling med 65 pophits af nogle af de populæreste hitliste-kunstnere. Flest af de helt moderne, som Avril Lavigne og Nelly Furtado, men også ældre som Duran Duran og Jackson 5. Danske Alphabeat er repræsenteret med deres superhit "Fascination". Hvis udvalget af sange rammer din smag, så er dette spillet du har ventet på! Teknisk fungerer spillet som sædvanligt fremragende. De to testede versioner fungerer ens.

Udover Guitar hero-serien er der Rock band og Lego Rockband, som begge er fine spil i samme genre. Men for målgruppen børn og familier, er dette det hidtil bedste.

Hvis man er vild med Guitar hero-konceptet, men ikke orker mere tungt rock, så er denne samling af 65 blødere pophits en lækkerbisken.


Bibliotekernes vurdering

d. 23. nov. 2009

af

af

Ole Bisbjerg

d. 23. nov. 2009

Playstation 2. Musikspil. Band hero tilbyder 65 pop/rock sange til sammenspil. Der er 5 sværhedsgrader. For børn og unge fra 12-16 år samt voksne. PEGI: 12+ med ikon for voldsomt sprog. Vil dog ikke genere danske børn. Sproget er engelsk.

Koncept og gameplay i Band hero er det kendte og velfungerende fra "Guitar hero"-serien. Men i denne udgave kan man spille som et helt rockband - guitar, bas, trommer og sang. Controllerne er solide og ret præcise. Man behøver ikke at være hele bandet for at spille. Melodier og rytme vises på skærmen som farvede prikker, der kommer løbende ned ad et gribebræt. Man skal ramme de rigtige farver på controllerne og får points efter, hvor god man er. Når man rammer mange rigtige, får man Star Power = ekstra points. Alle instrumenter får points hver for sig, men hvis en musiker begynder at spille dårligt, trækker hun alle ud. Der er også solo karaoke mulighed. Grafisk design er i frisk tegneseriestil, men på PS2 virker grafik efterhånden kornet og gammeldags. Det dårligste ved denne version er de meget lange loadtider. Man spiller op mod de originale indspilninger.

Indholdet i Band hero er mere poppet end "Guitar hero", men ellers er gameplay stort set ens. PS2-versionen virker dog mere skrabet og kan ikke samarbejde med de tidligere "Guitar hero"-udgivelser.

Band hero er både sjovt og udfordrende, specielt hvis man er flere til at spille. Indholdet signalerer, at målgruppen er tweens, men der er også spændende sange for andre aldersgrupper. Det trækker lidt ned, at man ikke kan importere sange fra andre udgivelser i serien.


Bibliotekernes vurdering

d. 24. nov. 2009

af

af

Henrik Schou

d. 24. nov. 2009

Nintendo DS. Musikspillene i "Guitar hero"-serien er rasende populære og det nyeste skud på stammen i den serie er Band hero, der også udkommer til NDS. Spillet er velegnet til både drenge og piger fra omkring 13 år og op. Sproget er engelsk. PEGI 3+.

Præcis som i de andre versioner skal spilleren i NDS-versionen spille de forskellige instrumenter i et band. Til forskel fra "Guitar hero" er de 30 numre i Band hero mere mainstream pop end de mere rockede numre i "Guitar hero"-serien. For at spille på guitar og bas skal der tilsluttes et ekstra greb til konsollen, der giver de fire farvede knapper, der ellers plejer at befinde sig i venstre side af guitar-controlleren. Som i de andre versioner gælder det om at ramme de rigtige farvede taster, når de farvede ikoner dukker op på skærmen. Konceptet er velkendt og forbløffende velfungerende, selv på en NDS. Som noget nyt kan man i Band hero til NDS også spille på trommer - men dog kun hvis man har en DS Lite. Med spillet følger nemlig også en blød gummi skal, der skal trækkes over konsollens nederste del og som så efterfølgende fungerer som trommesæt. Med NDS konsollens mikrofon kan man sågar synge med på teksterne til de 30 sange.

Der er tidligere udkommet tre andre "Hero" spil til NDS - nemlig Guitar hero on tour, Guitar hero on tour : decades og Guitar hero on tour - modern hits. Alle udkom med den specielle ekstra guitar controller - dog uden tromme controlleren, der er med i Band hero.

Et rigtig fint udført musikspil, der dog stadig mangler mange af de funktionaliteter og muligheder man oplever i de andre versioner.