Bøger / faglitteratur til børn

Bande-ord


Beskrivelse


Alle bander - børn, forældre og søde gamle bedstemødre. Når man bander, viser man en følelse. Man kan være vred, sur eller fx meget ked af det. Hvor kommer alle bandeordene fra? Og er de alle lige slemme? Fra 8 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. feb. 2021

af

af

Ingelise Blom Hansen

d. 5. feb. 2021

Alle bander - børn, forældre og søde gamle bedstemødre. Når man bander, viser man en følelse. Man kan være vred, sur eller fx meget ked af det. Hvor kommer alle bandeordene fra? Og er de alle lige slemme? Fra 8 år.

"Bande-ord" udkommer i serien "Fagklub. Grøn" for begynderlæsere fra forlaget Alinea. Her findes en indholdsfortegnelse for bogens kapitler. Hvert kapitel er et opslag med tekst og illustrationer. Illustrationen er ofte et foto af en person, der viser en følelse. Et kapitel handler om de forskellige slags bandeord, der findes. Et andet kapitel gør rede for forskellen mellem skældsord og bandeord. Til slut findes stikord. Bogen har lettal 15. Der kan hentes læseforståelsesopgaver på fagklub.alinea.dk.

Meget fin lille fagbog om sprog. Dem findes der ikke mange af. Her kommer begynderlæseren tæt på bandeordene og finder ud af, at vi alle bruger dem - unge som gamle. Der er fine kapitler og fx en rigtig fin forklaring på de forskellige bandeords baggrund, som læseren vil kunne forstå. Et par gange undervejs stilles der direkte spørgsmål til læseren, fx "Hvilke bande-ord bruger du mest? Det skaber på en rigtig god måde plads til lidt refleksion hos den unge læser.

Prøv at læse Aprils-nar. Her fortælles om, hvordan sproget bruges til at fortælle en aprilsnar.