Bøger / skønlitteratur til børn / spænding

Bandekrig


Beskrivelse


James må infiltrere en britisk narkobande, men da en stor bandekrig over territorier bryder ud, bliver hans mission pludselig meget farligere, end han havde regnet med.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. apr. 2010

af

af

Martin W Hansen

d. 28. apr. 2010

Serien henvender sig til læsere af spændingslitteratur fra ca. 11 år. Det anbefales at læse serien fra begyndelsen. Dette bind vil på grund af sit letgenkendelige layout, let kunne sælge sig selv til seriens fans.

Vi er nået til seriens 8. bind, og forfatteren holder sig til den skabelon, har har fulgt med serien øvrige bind. Men det er en god skabelon. Handlingen er elementært spændende og sammenblandingen af agent-historie og ungdoms-kærligheds-eventyr, som bliver mere tydelig i dette bind end seriens øvrige, vil bestemt tiltale målgruppen. Denne gang skal James infiltrere en britisk narkobande, og da han pludselig befinder sig midt i en voldsom bandekrig, bliver hans mission (naturligvis) meget farligere end man først har antaget. Det er en god serie, med et letforståeligt sprog, og det virker som om den endnu har noget at byde på. Forsiden er endnu en gang illustreret af Emil Landgreen, og det har han gjort godt. Det gør den let at genkende for de der følger serien, da den tydelig bibeholder den layout-linje, som de tidligere bind i serien har udstukket. Jeg kan rigtigt godt lide denne serie, og på originalsproget er der snart 13 bind i alt, så jeg har endnu noget at glæde mig til.

Anthony Horowitz' serie om Alex Rider har samme målgruppe.

Endnu et godt bind i serien. Forfatteren formår at holde det gode niveau endnu en gang.