Bøger / faglitteratur

Bander i Danmark


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. aug. 2014

af

af

Søren Brunbech

d. 22. aug. 2014

Politifolk fortæller om opklaringen af en række forbrydelser med relation til bandemiljøet. For læsere med interesse for kriminalsager fra den virkelige verden.

Det fjerde bind i serien af temabøger fra "Nordisk kriminalreportage" beskriver en række forbrydelser i forbindelse med bande-uvæsenet. Chefkriminalinspektør Per Larsen giver til indledning en gennemgang over 25 sider af den omfattende politiindsats i forbindelse med Den store Nordiske Rockerkrig fra 1994 til 1997, og de konsekvenser den fik for bekæmpelsen af rocker-kriminaliteten. Derefter følger beretninger om 11 banderelaterede forbrydelser begået i perioden frem til 2010, skrevet af politifolk der var med i opklaringsarbejdet, og med stor detaljerigdom i beskrivelsen af det tekniske opklaringsarbejde og i udpenslingen af rockernes ugerninger. Flere af artiklerne har før været bragt i de årlige udgivelser fra "Nordisk kriminalreportage".

Bogen giver et godt indblik i det praktiske politiarbejde i forbindelse med rocker-kriminaliteten, men de lange og meget udførlige redegørelser for opklaringsarbejdet kan også virke noget omstændelige.

Der er udgivet mange bøger om det danske bandemiljø. Titlen her svarer til forlagets øvrige temabøger, fx den om drab, Drab i Danmark.