Bøger / skønlitteratur til børn / dagbøger

Barbara Tristan Møllers svære begyndelser


Beskrivelse


Barbara er blevet 16 år, men livet er stadig svært når man ikke kan finde ud af det med kærligheden, og ens forældre er mere optaget af sig selv end at være voksne og ansvarlige.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. aug. 2010

af

af

Tove Delica

d. 9. aug. 2010

I 2006 kom første bog om Barbara Barbara Tristan Møllers hemmelige dagbog. Læsere af denne vil med fryd gribe fortsættelsen, for at høre, hvordan det går med Barbara og hendes familie. Læserne er primært unge fra 12 år, men voksne vil også kunne få en god oplevelse, og en reminder om, hvor svært, skønt og mærkeligt det er at være ung.

Alberte Winding er en fremragende sanger og en ikke mindre god forfatter. Med bittersød humor, sprogligt overskud og præcise iagttagelser beskrives her en sød, almindelig 16-årig piges liv. Gennem Babas dagbog følger vi familien, med moren, der stadig ikke er helt voksen og ansvarlig, psykiaterfaren, der måske har cancer, lillebror Evald, der læser Sartre, fætteren fra Jylland, der flytter ind samtidig med morens veninde og hendes søn. Alle er optaget af sig selv, og har ikke tid til Baba, som føler vældig meget ansvar for, at alle har det godt. Samtidig har hun selv store problemer med kærligheden - skal man kunne lide sex ? - især, da kæresten begynder at kysse en anden. Sproget er ligetil, overrumplende og morsomt, samtidig med at det solidarisk gengiver Babas følelser. Typografisk er der leget med sms'er, huskesedler, citater osv. Forsiden er en flot og appellerende symbolsk collage af indholdet.

Bogen er med sin humor blandet med alvor at sammenligne med de bedste chick lits. Lignende titler er fx serien Mig - en teenager af Lena Eilstrup.

Dejlig velskrevet dagbogsroman for især piger fra 12 år, men også god for deres voksne.


Børn & bøger

Årg. 63, nr. 7 (2010)

af

af

Kent Poulsen

Årg. 63, nr. 7 (2010)