Barbarerne er ankommet til imperiets yderste grænse, anført af den uovervindelige kæmpe Anrogh. Han leder efter den unge kriger Araes, der har vækket kaosstenen. For alle der holder af fantasy, tegneserier og episke fortællinger.
Dag for dag vokser Araes' kræfter. Efter han har rørt ved forfædrenes artefakt, Kaosstenen, forandrer han sig hastigt til en mægtig kriger, men måske er hans inderste også under forandring. Araes befinder sig i Enoch-provinsen, imperiets yderste grænse, hvor han er hærens sidste håb for at bremse de fremadstormende barbarer. Hvis Enoch-provinsen falder, står hele kongeriget Nemes vidt åbent for barbarkongen Anrogh. "Barbarernes tid" er det andet af i alt tre album i serien "Kaosstenen".
Pragtfuldt album, som fortæller sit eventyr efter alle kunstens regler. Billedsiden er dramatisk og stemningsfuld og giver indtryk af et komplet univers fyldt med gode, onde og diverse dubiøse kræfter. Tegningerne er farverige, realistiske og detaljerede, og fortællingen drives, uden svinkeærinder, fremad af det brogede persongalleri. Fed udgivelse.
Den præcise og stemningsfulde streg vækker minder om Conquistador, mens serien som helhed kan sammenlignes med episke fantasyuniverser som A game of thrones : the graphic novelConquistador. Del 1A game of thrones. Volume 1Den præcise og stemningsfulde streg vækker minder om Conquistador, mens serien som helhed kan sammenlignes med episke fantasyuniverser som A game of thrones : the graphic novel.