Bøger / skønlitteratur til børn

Bare jeg ku' brøle!


Beskrivelse


Billedbog. Den lille løveunge vil gerne brøle som de andre løver, men det bliver kun til et miav. Men en mus får løveungen til at tro på, at den godt kan.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. dec. 2011

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 21. dec. 2011

2 billedbøger om identitet og om at tro på sig selv og egne evner, for billedbogslæsere fra ca. 3 år.

Vi har tidligere mødt illustrator til disse to billedbøger i bl.a. Pas godt på Muffe, 2002, mens forfatteren er ny i dansk sammenhæng. I Bare jeg ku' brøle prøver en lille løveunge at brøle ligesom de andre løver, men det bliver kun til et ynkeligt miav. Men så får en lille mus løveungen til at tro på, at den godt kan - og så kommer brølet! I Bare jeg ku' danse læser den lille pingvin, at der skal være bal i zoo om aftenen, og han vil gerne lære nogle trin. Men hverken abernes swing, flamingoens ballet eller flodhestenes dans er noget for ham, men han udvikler sin helt egen dansestil, som han kalder hephop, og som de andre dyr er vilde med. Disse to billedbøger om at tro på sig selv og være sig selv er velskrevne. De er illustreret med glade, udtryksfulde og livlige farvelagte stregtegninger, der passer godt til de hyggelige og søde historier.

Der findes en del billedbøger med dyr i hovedrollerne om at tro på sig selv og finde sin identitet. Historien om løven, der gerne vil brøle, kan minde lidt om Wroaar! brøler den lille løve, 2009.

Alt i alt to søde og hyggelige billedbøger med glade og livlige dyreillustrationer for de mindste om at tro på sig selv og om at finde sin identitet.