Et barn vil ikke sove og løber i vrede væk hjemmefra. Men hvad nu, hvis det hele kunne gøres om? Smuk og rørende billedbog til børn fra 3 år.
Det er aften og barnet vil ikke sove og løber ud ad døren med sin bamse og ned til åen, hvor bamsen bliver smidt i vandet i vrede. Men hvad nu, hvis det hele kunne gøres om? Ved at vende bogen på hovedet og læse den bagfra rulles handlingen tilbage og en ny historie opstår. Siderne er delt vandret på midten, nærmest som et spejlbillede og teksten er skrevet i modsatte retning. Historien læses først fra begyndelsen og derefter bagfra. På forlaget hjemmeside findes et "læs og tal sammen"-opgavehæfte til bogen, som kan downloades gratis.
En utrolig smuk og rørende fortælling om barnet, som ikke vil sove og løber hjemmefra, men vender man bogen og læser den baglæns, rulles handlingen tilbage og får en helt anden betydning. Den frustrerende puttesituation, som først skildres, vendes nu til en hyggelig stund mellem forælder og barn. Der leges med både formen og opbygningen, hvilket fungerer rigtig godt. Signe Kjærs illustrationer er virkelig smukke, både i farve og streg, og understøtter handlingen på allerbedste vis. En læseoplevelse helt ud over det sædvanlige!.
Der findes en del gode godnatbøger til aldersgruppen fx. Snart sover duSe, hvor sødt de sover! og Se, hvor sødt de sover!Der findes en del gode godnatbøger til aldersgruppen fx. Snart sover du og .