Film / fiktion / kærlighed

Barefoot


Beskrivelse


Jay er en uansvarlig playboy og Daisy har levet hele sit liv isoleret fra virkeligheden. Deres veje krydser hinanden, og de tager til New Orleans, hvor Daisy skal optræde som Jays kæreste ved Jays bror's bryllup.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. dec. 2014

af

af

Joan Bak

d. 15. dec. 2014

En sød romantisk komedie, der ikke er mere romantisk end at den også kan ses af kærestepar uden at den mandlige part sukker alt for højlydt. Kan ses fra 15 år og helt op til de 50 år.

Jays familie er meget velhavende, men Jay har ikke længere kontakt med dem, og han skylder mange penge væk. Da han er i stor fare pga. pengene ringer han til sine forældre og siger, at han alligevel kommer til sin brors bryllup. Han fortæller om sin dejlige kæreste, som forældrene insisterer på, at han tager med. Men han har ingen kæreste. Han arbejder som rengøringsmand på et psykiatrisk hospital som en del af hans afsoning. Den stille og smukke patient, Daisy, følger efter ham ud af hospitalet og han tager hende med til brylluppet. Daisy har været indespærret af sin mor hele sit liv. Hun har en naiv og begejstret tilgang til verden. Men den virkelige verden banker på.

Uforpligtende romantisk komedie, hvor kærligheden ikke fylder så meget i filmen som i de fleste romantiske komedier. Det er i stedet henholdsvis Jays og Daisys historier vi følger. Filmen er hverken værre eller bedre end andre romantiske komedier.

Der findes mange romantiske komedier på bibliotekerne. "Barefoot" er baseret på den tyske komedie, "Barfuss".