Dette 3. bind i serien om Barmy, der v.h.a. en påtaget grotesk gangart, en efterligning af Quasimodo fra Klokkeren fra Notre Dame, kan bevæge sig ind i en monster-verden via en Møbius-sprække(nærmere omtalt i de foregående bd.), bekræfter en vel almen kendt tendens: jo længere der trækkes på den opr. idé, jo længere serien strækker sig, jo ringere og mere ' søgt' bliver efterfølgerne.Det bedste, der derfor kan siges om denne bog, er, at den ikke umiddelbart lægger op til en fortsættelse. Barmy og søsteren Laura bevæger sig atter gennem Møbius-sprækken og kastes ud i endnu mereuhyrlige og usandsynlige oplevelser end tidligere. Barmy havner i et kloster, hvor han drikker skrumpevand for at finde Den Milde Udødelige Broder, til hvem han skal skaffe en smaragdtavle med enalkymistisk formel fra Tarantulus' grav. Genvundet sin normale størrelse møder Barmy søsteren og alle gamle venner fra de forrige bind i Tarantulus' uhyggelige palads-grav med alverdens mystik,magi og uhyrligefælder. Alle overlever dog, Barmy fuldfører sin mission og kan en diamant rigere drage tilbage til sin egen verden sammen med søsteren. Bogen kan læses selvstændigt, men det vilvære en fordel at have læst foregående bind. Forsiden rammer godt en episode i bogen. For selvlæsende elskere af gys, gru, mystik og eventyr - fra ca. 12 år.