Et barn af bøger sætter sejl og rejser gennem et landskab af bogstaver fra klassiske børnebøger for at føre en dreng ind i bøgernes verden. For billedbogslæsere fra ca. 5 år og for "alle aldre".
En pige, der kommer fra en verden af historier, krydser et hav af ord for at tage en dreng med på en rejse over indbildte bjerge og gennem en skov af eventyr. Rejsen fører tilbage og ind i den verden af historier, pigen kommer fra. Den korte tekst er illustreret med landskaber, der er sat sammen af typografien og bogstaverne fra tekster af forskellige klassikere - lige fra Peter Pan over Frankenstein til H.C. Andersen.
Denne smukke og flotte billedbog er for "alle aldre". Det betyder i dette tilfælde, at den primært er for voksne, der er glade for litteratur, bøger og smukke illustrationer, og som gerne vil bringe budskabet videre ved at læse billedbøger højt for børn. Den velskrevne tekst er kort og poetisk og illustreret med visuelt flotte landskaber af ord og typografi, der passer godt til historien. Teksten er "håndskrevet", sådan at den sammen med illustrationerne danner en overbevisende helhed og et flot layout.
Bogen er emnemæssigt i familie med billedbøger som I bøgernes landHr. Morris Lessmores blændende, bevingede bøger og Hr. Morris Lessmores blændende, bevingede bøgerBogen er emnemæssigt i familie med billedbøger som I bøgernes land og .