Barndom

Der er i reglen to måder at skrive barndomserindringer på: den hvor fortælleren forsøger at se alt med barnets øjne, modsat den hvor han ser tilbage med den voksnes erfaring. Sarraute er enraffineret blanding af begge dele. Hver gang hun har fortalt en episode, stopper hun op og stiller spørgsmålstegn, funderer over om det nu virkelig var sådan, og om det ikke bare er noget hundigter eller drømmer. På denne måde genkalder hun sin barndoms forløb hos forældrene, der var skilt, dels i det gamle Sankt Petersborg, dels i Paris. Hun skriver som vi ved lysende klart i enfintsleben stil, hvor små detaljer og skarpe iagttagelser vokser og tilsammen danner en fascinerende helhed. Og så er hun ligetil at læse her, modsat hendes romaner, der stiller betydelige krav tillæseren.

Læs hele vurderingen