Til Astrid Henning Jensens filmatisering af Tove Ditlevsens roman Barndommens gade har Anne Linnet sat musik til et udvalg af Ditlevsens digte. Musikken findes i to versioner: en overvejendeakustisk til filmens lydspor og en mere elektrisk og tempofyldt udgave beregnet til udgivelse på plade. Det er noden til sidstnævnte arrangement, der foreligger her. Den er i Olafssongs sædvanligeudstyr med melodistemme og becifringer ofte skrevet ud for de to-tre første vers af hver sang, hvilket giver et godt indtryk af Linnets måde at løse overgange på. Hun holder sig pænt til T.D.sforlæg kun afbrudt af popmusikalske fyldord som uh og ja. Personligt synes jeg, at musik og tekst i de fleste tilfælde ikke fungerer sammen, at tonen i T.D.s digte for mig er andet end letterytmer. Kun Linnets egen mørke stemme fastholder digtenes blues-stemning. Denne konflikt mellem egne og komponistens fortolkninger udjævnes dog ved hyppige genhør og vil formentlig være problemfrifor den, der for første gangstifter nærmere bekendtskab med forfatterskabet. Pladen ligger allerede højt på hitlisterne, og efter filmpremieren vil populariteten sikkert stige blandt store børn ogderes forældre.