Bogen består af en række spredte erindringsglimt fra en barndom og ungdom i første halvdel af forrige århundrede, og afsluttes med et anderledes afsnit hvor forfatteren filosoferer over de ældres vilkår dengang og nu. De livfulde bandomsoplevelser sættes i perspektiv af den voksnes viden og erfaring, og forfatterens evne til at beskrive mennesker og miljøer hæver bogen op over det private. I et præcist og indimellem poetisk sprog fremtryller hun stemningsbilleder fra barndommen i Gl. Holte og den gode tid på blindehjemmet på Frederiksberg med mange tidstypiske detaljer og stor forståelse for de mennesketyper, hun kom i kontakt med. Lyse minder veksler med mørke, som en elsket storesøsters død, svære oplevelser under besættelsen og forældrenes vaklende ægteskab, men det er forfatterens positive livssyn, der dominerer erindringerne.