Bøger / faglitteratur

Barndommens organisering : i et dansk institutionsperspektiv


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. aug. 2009

af

af

Jytte Kjær Schou

d. 7. aug. 2009

En tværfaglig artikelsamling med et akademisk præg, der henvender sig til barndomsforskere og studerende på videregående, relaterede uddannelser.

Artiklerne bygger på et tværvidenskabeligt forskningssamarbejde og er skrevet af 6 barndomsforskere med pædagogisk, sociologisk og antropologisk baggrund. De belyser barndommen ud fra forskellige synsvinkler, og artiklerne kan læses hver for sig eller samlet. Et gennemgående tema i bogen er institutionaliseringen, der er altdominerende i dagens Danmark. Barndommen beskrives som et samfundsskabt, men foranderligt fænomen, og indlæggene behandler nogle af de mange forskellige kræfter i samfundet, der påvirker barndommen. Sproget er præget af fagterminologi, og der citeres fra og henvises til mange videnskabelige publikationer.

Bogen hører til i den mest videnskabelige ende af litteraturen om barndommen og udmærker sig ved sin tværfaglighed.

En tværfaglig, akademisk artikelsamling med en begrænset målgruppe, der behandler nogle af de kræfter i samfundet, der konstituerer den institutionaliserede barndom.


Dansk pædagogisk tidsskrift

2010, nr. 4

af

af

Kirsten Grønbæk Hansen

2010, nr. 4