En af fem romaner om kvinder i Jesu slægt. Den handler om den smukke Batseba, der fra hun er en ganske lille pige, er dødeligt forelsket i David, konge over Israel. Hun bliver imidlertid gift med en af hans bedste mænd, soldaten Urias, som hun respekterer og fatter sympati for, men aldrig bliver forelsket i. En dag imens Urias er i krig ser David hende bade på taget af sit hus og synet tænder et voldsomt begær i ham. Han sender bud efter hende uden tanke på konsekvenserne, som i sidste ende kan betyde stening for hende. David elsker imidlertid virkelig Batseba, men med en kraft, der kommer til at betyde døden for mange mennesker, bl.a. Urias, som må ryddes af vejen, for at Davids begær kan opfyldes. David gifter sig med Batseba, men hun bliver udstødt af sin familie, og alle i paladset ser hende som en skøge. Skammen får Batseba til i endnu højere grad end før at vende sig mod Gud, og hun opdrager de fire sønner hun får med David til gudhengivne og trofaste sønner i modsætning til Davids andre sønner, der er herskesyge og upålidelige. Historien handler om Guds nåde. Den er god og forfatteren er dygtig til at gøre det ofte svære og tørre bibelstof levende og vedkommende. Alligevel vil den nok appellere mest til en snæver kreds af kristne læsere. Især på grund af serietitlen Kvinderne i Jesu stamtavle og afsnittet til sidst med oplæg til nærmere bibelstudie.