Baumgartner er 72 og har boet alene i 10 år efter hustruen Annas pludselige død. Baumgartner savner sin kone forfærdeligt og har svært ved at finde glæden ved livet, men et uventet møde åbner alligevel muligheden for et anderledes sidste kapitel. For alle læsere af varme menneske-skildringer.
72-årige S.T. Baumgartner har taget hul på sit livs sidste kapitel. Efter hustruen Annas død 10 år tidligere, har han levet alene og sorgen har efterladt ham udhulet og død indeni, forvirret, glemsom og fremfor alt ensom. En nat drømmer han, at Anna ringer til ham fra "Det store intetsteds". Opkaldet får ham til at genfinde en snert af mening med livet, en ny energi fylder ham, og han overvejer både en ny kone og nye litterære udfoldelser. Samtidig genbesøger Baumgartner Annas efterladte manuskripter og digte og deres fælles glæde ved og passion for litteraturen sender tankerne tilbage i tiden og minderne, der skaber et langt liv.
Varm, velskrevet, bittersød og finurlig roman om en sorg så altoverskyggende, at den næsten får én til at miste sig selv. Fortællingen er lavmælt med en stille tør humor og består mest af hverdagsglimt, minder og små bidder af Annas manuskripter, der tilsammen stykkes sammen til to menneskers levede liv.
Det er meget oplagt at sammenligne med En mand der hedder OveIngemar Modigs morgengry, selvom Baumgartner umiddelbart er mere sympatisk. Ingemar Modigs morgengry handler også om en ensom ældre mandDet er meget oplagt at sammenligne med En mand der hedder Ove, selvom Baumgartner umiddelbart er mere sympatisk. handler også om en ensom ældre mand.