Målgruppen er læsere til lettilgængelige biografier fx som her om et anderledes musikerliv, der ikke ellers er skrevet meget om.
Om det er resterne af det "beatleshår" moderen ikke tillod, der pryder Grønbech på forsiden, hvor han helt i bogens ånd spejder tilbage og omkring et hjørne, vil jeg ikke gætte på, men læsningen af bogen giver mig faktisk lige netop det, som en god biografi også kan. Nuancer af en personlighed og et liv nemt at relatere sig til. Bogen er en samtale-bog skrevet af Evanthore Vestergaard, journalist og komponist. Mange fotos ledsager Grønbechs liv og karriere. Fra en smuttende "mandelfødsel" 1955 i Løkken til en karakteristik som "en sky dreng". Tidlige spillemandsdrømme, en guitar af plastic og trommer af blik, og teenager-problemer i Hirtshals. De første famlende skridt på scenen, med mere mod på lidt for friske kommentarer, end ellers villigt pigesjov efter sidste kinddans. Der er i bogen også en række udsagn om Ib. Her siger fx Hausgaard: "Han har en smuk kærlighed til sine figurer og stor respekt for sit publikum, og en større ros kan man ikke forvente i vores gren af showbiz". Bogen har diskografi, sangliste, ordliste med såkaldt "Ibvitsk" og en bonuscd bl.a. med en cover af Willie Nelsons "On the Road again" = "Ut å tjyr' ijæn".
Uden at sammenligne musikstil overhovedet lidt samme udtryk som fx Bogen om Allan Olsen. Der findes ikke andre bøger om Grønbech.
Levende musiker-portræt af en vendelbo og spillemand.