Bøger / skønlitteratur til børn / romaner

Bedste veninder

Del 2 af Veninder

Beskrivelse


Matildes elskede veninde Mette er endelig kommet hjem efter 1/2 års fravær, men de kan ikke rigtigt få venskabet til at fungere, nu hvor de begge har fået nye interesser, og det gør ondt.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. jan. 1996

af

af

Birgit Damtoft (skole)

d. 19. jan. 1996

Bogen her er en selvstændig fortsættelse af Sladrehank. Mette vender efter et halvt år i England tilbage til sin gamle klasse og Matilde, der var hendes bedste veninde. Begge piger tror, de uden videre kan genoptage venindeforholdet. En masse forviklinger og misforståelser gør dette umuligt. De når dog tilsyneladende frem til, at man godt kan være veninder, selv om ens interesser ikke hundrede procent falder sammen. Forfatteren fortæller historien set med Matildes øjne. Hun gør sig mange tanker og spekulationer - så mange, at den ellers velskrevne historie virker noget langtrukken. Sideløbende med Mette/Matilde-problematikken får læseren beretningen om Augusts kat, Kaksi, der brækker benet og senere bliver kørt ihjel. Denne virker - omend trist, så dog - næsten forfriskende. Det er en oplagt pigebog, der kan selvlæses fra 4./5. klasse.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. jan. 1996

af

af

Elin Søborg

d. 19. jan. 1996

Selvstændig fortsættelse af Sladrehank!, 1995, hvor Mette og Matilde i 3. klasse finder ud af at stoppe drengenes mobning af pigerne. Nu har Mette været bortrejst i ½ år, og Matilde har savnet hende forfærdeligt, så det er et stort chok, at de ikke rigtigt kan få venskabet til at fungere, da Mette kommer tilbage. De er begge jaloux på de nye interesser, den anden har fået under fraværet og kan ikke rigtigt snakke om problemerne. Men til sidst kommer fortroligheden igen. Som i Sladrehank! giver forf. et meget fint og gennemtænkt portræt af især den 10-årige Matilde og hendes tanker og omgivelser. Det er en solidarisk beskrivelse af et problem, som de fleste børn på et eller andet tidspunkt oplever omkring venskaber, og som de naturligvis tror er helt unikke for dem. Tingene er sat tydeligt, dog ikke firkantet op, og selvom synsvinklen er Matildes, træder hendes egne svagheder tydeligt frem. En god "pigebog" for de ca. 9-11 årige, der jo i allerhøjeste grad har taget denne forlagsserie til sig.


Berlingske tidende

d. 7. juni 2008

af

af

Karin Esmann Knudsen

d. 7. juni 2008