Makkerparret er kendt herhjemme fra de to tidligere billedbøgerom familien Musesson, Farvefesten og Skikonkurrencen fra 1991 og 1992. Bedstefar i bølgegang er mere fabulerende end belærende,idet historien udspilles ved, at alle musene skal ud at samle forråd om efteråret- nå, ja! alle, undtagen den gamle Bedstefar. Han skal nemlig vaskes i baljen. Storm og regn er lige ved at skyllemusene væk, så de skynder sig hjem og i læ. Dog ikke Bedstefar med numsen bar, og derfor skylles han bort i træbaljen. Heldigvis finder man ham, og så er der happy end. Humoristiske og rimede,4-linjede vers (der kan synges på 'Den glade vandrer kaldes jeg') fortæller den enkle handling. Og alt det sjove fremgår mindst lige så meget af de livlige og farvesprudlende tegninger, der ifarve-mætning har fået en tand mere end i de førstnævnte bøger. De herlige, karikerede musefigurer, bifigurer af mange slags samt hele det spændende miljø udgør en velkomponeret helhed, man let kannyde mere end én gang, bådesom voksen oplæser og som medlytter -kigger i 0.-2. klasse.