Brian Pilkingtons streg kendes fra Thrainn Bertelsson: Troldens hundredårs fødselsdag (1985) og Gudrun Helgadottir: Flumhra - en islandsk troldemor (1982). Kort kan den karakteriseres somrund, venlig og humoristisk tusch-akvarel, der med en sideopbygning, som af og til nærmer sig tegneseriens, giver teksten et tiltrængt, uddybende og meddigtende 'spark'. Historien om årets gang forjulemanden - ikke den rigtige i Grønland eller på Nordpolen, men den ægte (ham alle børn kender fra stormagasinerne) - fortælles lidt omstændeligt. Selvfølgelig er julemanden arbejdsløs det mesteaf året. Når han får job, besværlig- eller umuliggøres arbejdets udførelse af hans lange, velplejede skæg, som han ikke kan barbere af, da han så til næste jul må optræde med et kunstigt skæg, dervil få ham til at se forkert ud og rykke ham ned i julemændenes 2. division. Kort sagt: en forvrøvlet historie, der bæres hjem af de charmerende tegningers sjove detaljer. 4-8-årige vil sikkertgerne kigge med -fortrinsvis ved juletid og Foreningen til julemændenes beskyttelse må fryde sig..