Jeg går ikke af vejen for en go' trivi, men denne er meget kedelig. Der burde ellers være linet op til store rober, et farverigt før-revolutionært Rusland og russisk balletskole-blod, sved & tårer, men jeg tror at selv svorne Steel-tilhængere, vil kede sig bravt. En sært nødtørftigt refererende stil, hvor f.eks. julen hos selveste den russiske zarfamilie klares på en halv linie, får det til at virke som om forfatteren har haft travlt med at skrive historien. Det russiske folk, zarfamiliens liv, alle farver, dufte eller lokalkolorit er simpelthen ikke tilstedeværende. Læseren får en tårevædet, men ikke desto mindre blegsottig kærlighedshistorie mellem den ejegode, yndefulde primaballerina og den midaldrende gifte læge ved zarens hof. Jeg tør godt røbe, at de ikke får hinanden. Hun rejser til Vermont i USA og han henrettes sammen med zarfamilien.