Bøger / skønlitteratur til børn / samfundskritik

Bedstemor Huldas bibliotek


Beskrivelse


11-årige Albertina lever i et samfund, hvor adgang til det skrevne ord er forbudt. Guldbanken har monopoliseret bankverdenen og overtaget arbejdskraften. Da Bedstemor Hulda og hendes bøger dukker op, tør børnene gøre oprør.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. okt. 2010

af

af

Ulla Møller

d. 5. okt. 2010

Gode læsere fra 11 år kan selv læse bogen, men den er især velegnet til oplæsning for børn fra 9 år, fordi den voksne oplæser kan forklare nogle af de samfundsøkonomiske forhold, den skildrer. Omslaget er iøjnefaldende og fristende.

Sidste år udkom den islandske forfatters Fars store hemmelighed om en far med smag for menneskekød. I år er den prisbelønnede Bedstemor Huldas bibliotek blevet oversat til dansk. Den er på en gang en dystopi, en science-fiction fortælling, et stykke metafiktion, med mange referencer til det skrevne ords betydning, og en samfundskritisk roman for børn. Først og fremmest er den dog en hyldest til fantasien og barnesindet. Den 11-årige Albertina lever i en (forhåbentlig) fjern fremtid, hvor adgang til information i form af bøger og internetadgang er forbudt, og hvor "Guldbanken" har monopoliseret bankverdenen og skaffet sig hånds- og halsret over borgerne og deres arbejdskraft. Da bedstemor Hulda dukker op som deus ex machina med sin bogsamling, rejser der sig en oprørsbevægelse blandt børnene, der vil befri deres familier fra bankens diktatur. Bogen er velskrevet og let at læse op, illustrationerne i gråtoner rammer stemningen.

Bøger med lignende temaer er Max Lundgrens Drengen med guldbukserne, senest 1986 og Frank Cottrell Boyces Millioner, 2004. Også TV2s julekalender i 2008 "Mikkel og guldkortet" handlede om penges magt.

En fantasifuld, fabulerende fremtidsfortælling, der giver stof til eftertanke.


Proxima

Nr. 93 (2011)

af

af

Lea Thume

Nr. 93 (2011)


Børn & bøger

Årg. 64, nr. 1 (2011)

af

af

Kirsten Aggerholm

Årg. 64, nr. 1 (2011)