Bøger / faglitteratur / kogebøger

Bedstemors julemad


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. okt. 2012

af

af

Merete Trap

d. 30. okt. 2012

En hyggelig og indbydende lille kogebog, med en samling af traditionelle juleopskrifter. Henvender sig til alle der gerne vil lave tradtionel og gammeldags julemad.

En sød, lille kogebog med en samling af julens traditionelle opskrifter, også en del opskrifter på "gammeldags" mad. Her er både de klassiske retter som gåse- og andesteg, flæskesteg og kalkun, samt de mere specielle som rollmops og "kryste-kål". Bogen er opdelt i afsnit som "juleknas", "før-jule-gilder" og "den store julefrokost". Er udformet som en notesbog, der leder tankerne hen på en husmors egen samling af opskrifter. Forfatteren Vibeke Fode, har udgivet en del kogebøger, hvoraf flere er med traditionelle retter.

Første udgaven af denne titel kom i 2003 med titlen Bedstemors juleopskrifter. De to udgavers layout ligner ikke hinanden. Førsteudgaven havde fx fotos af maden, hvor denne i stedet har små, nuttede tegninger af hjerter og ænder. Kan sammenlignes med Bedstemors køkken : alle de gode, gamle opskrifter, 2012 af samme forfatter, der dog ikke har temaet jul, samt med Julens bedste mad af Anne Skovgaad-Petersen fra 2001.

En fin og hyggelig lille kogebog med en samling af julens traditionelle opskrifter. Føjer sig fint ind i bibliotekernes samling af julekogebøger, hvor man altid kan bruge kogebøger med traditionelle opskrifter.